Cider og frugtvin

Fra Asturien til Kongsvad Mølleå

 

HISTORIEN KORT

Omkring år 60 f.Kr. nævnte den græske geograf Strabon cider i Asturien i Nordspanien. I dag laver Asturien over 80 % af Spaniens cider, og i 2024 kom den asturiske ciderkultur på UNESCO's liste over immateriel kulturarv.

 

Efter 1066 bragte normannerne deres æbler og deres cider til England. Ordet kommer af fransk cidre, der går tilbage til latin sicera. I 1600-tallet blev det moderne i England at lade cideren gære færdig på flaske, fordi glasset nu kunne holde til trykket.

 

I Danmark har munkene dyrket æbler siden middelalderen, og kongerne påbød i 1500- og 1600-tallet, at der skulle plantes frugttræer. Den store danske frugtvin var dog kirsebærvin, som blev lavet og eksporteret i store mængder fra 1900 til 1970.

 

SÅDAN LAVES CIDER

Æblerne males til en mos, som presses. Saften gærer med udvalgt gær eller med den vilde gær fra frugten. Cideren hældes fra bundfaldet og modner i måneder, ofte længere. Brus kommer af, at cideren tappes, før gæringen er færdig (pét-nat), af en ny gæring på flasken (champagnemetoden) eller af tilsat kulsyre.

 

To særlige metoder: Keeving er en gammel fransk og engelsk teknik, hvor gæren sulter og stopper af sig selv, så cideren bliver naturligt sød. Iscider blev udviklet i Québec i 1989. Saften fryses, og den søde, koncentrerede del tappes fra isen.

 

TYPER

Cidre bouché fra Normandiet er fin og mousserende, på flaske med prop. Sidra natural fra Asturien er uden brus og skænkes fra stor højde for at lufte den. Apfelwein fra Hessen er syrlig og serveres i lerkande. Iscider er sød og koncentreret. Pommeau er æblemost blandet med æblebrændevin, og calvados er selve brændevinen. Perry eller poiré laves som cider, bare af pærer.

 

CIDER ELLER FRUGTVIN?

I Danmark må ordet "vin" kun bruges om gæret druesaft. Gæret saft af alle andre frugter hedder frugtvin. Bryggeriforeningens branchestandard kalder en drik for cider, når den har mindst 15 % saft fra æble eller pære, mellem 1,2 og 8,5 % alkohol og ingen tilsat destilleret alkohol.

 

FRUGTVIN FRA HEGNET

I 2015 plantede vi læhegn og vildtremiser på Tanghøj. Fuglene skulle have mad og ly. Det har de fået, og vi har fået en hel vinkælder på rod.

 

Mirabel blomstrer som det første om foråret og giver små røde og gule blommer til grød, syltetøj og brændevin. Slåen bliver først gode efter frost, og traditionen siger, at man skal prikke bærrene med en af buskens egne torne, før de kommer i flasken. Havtorn har orange bær fyldt med A- og C-vitamin, men kun hunplanterne bærer. Hyld giver blomster til saft i juni og bær til saft og suppe i september, og man spørger Hyldemor om lov, før man skærer.

 

Skovabild er Danmarks eget vilde æble og har været her i 6.000–7.000 år. Sargentsæble er et japansk prydæble med frugter på størrelse med ærter, og fuglene tager dem først. Røn, hvidtjørn og hyben bliver til gelé, snaps og marmelade, hvis fuglene levner noget.

 

Vi lover ikke en flaske af hver. Men hegnet står der, og det gør bærrene også.

 

DANSKE CIDERPRODUCENTER

Cold Hand Winery · Randers

Rakkerpak Cider · Salling

Horn Cider · Låsby

Kalø Cider · Mols

Mariendal Mosteri · Grenaa

Fejø Cider · Fejø

Æblerov · Sjælland

Gemmemost · Humlebæk

Skærsøgaard · Dons ved Kolding

 

Kilder: Wikipedia (Cider, Cider in the United Kingdom, Ice cider), Lex.dk (cider, æble, frugtvin, kirsebærblomme, slåen, havtorn, hyld), Vinvej.dk, Bryggeriforeningens branchestandard for cider, Spaniens kulturministerium, Cidercraft, Naturmagasinet og Van den Berk.